Kontakt Zazen Copenhagen

Jeg vil elske at høre fra dig

Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke et foredrag, en 1:1-session eller astrologisk vejledning, vil jeg elske at høre fra dig.

Jeg tilbyder:
✺ Foredrag om tidlig overgangsalder, med fokus på ærlig samtale, livsovergange og mental sundhed
✺ 1:1-sessioner med astrologi, meditation og personlig sparring
✺ Oplæg og samtaler i virksomheder med fokus på nærvær og bæredygtig balance

Jeg bestræber mig på at svare inden for 24 timer.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

For at jeg kan lave dit fødselshoroskop skal jeg bruge dine personlige oplysninger: 

~ Fødselsdato

~ Fødselstidspunkt

~ Fødselssted

Jeg afholder alle mine astrologisk sessioner og forløb via zoom. Når vi har aftalt en dato som passer dig, modtager du en mail med et link til vores zoom møde, og på dagen skal du blot klikke på linket. 

Du skal ikke have kendskab til astrologi for at kunne få en astrologi session af mig. 

Når jeg afholder alle astrologi sessioner modtager du via mail et billede af dit fødselshoroskop, og det vil jeg tage dig med på rejse igennem og forklare dig løbende, hvor jeg ser hvad i horoskopet. 

Er du interesseret i at booke en 1:1-session eller høre mere om mulighederne for et foredrag, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Send en mail direkte til:
info@zazencopenhagen.com

Så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Overgangsalderen er en naturlig livsfase, hvor kroppens hormonproduktion – især østrogen – gradvist aftager. Det sker typisk for kvinder mellem 45 og 55 år og markerer afslutningen på den fødedygtige periode.

Men nogle kvinder rammes langt tidligere.
Tidlig overgangsalder – også kaldet Premature Ovarian Insufficiency (POI)– opstår, når æggestokkene stopper deres funktion før 40-årsalderen. Det sker for cirka 3–4 % af alle kvinder, og for mange kommer det uden varsel.

Symptomerne kan være både fysiske og psykiske:

  • Hedeture og natlige svedeture

  • Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer

  • Søvnproblemer og udmattelse

  • Nedsat koncentration og hukommelse

  • Angst, nedtrykthed eller identitetstab

For mange kvinder – især yngre – er det ikke blot en hormonel forandring, men en eksistentiel krise. Fertilitet, selvbillede og livsretning kan blive sat under pres.

Derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om overgangsalderen – også den tidlige – og skaber et mere oplyst og omsorgsfuldt rum omkring dem, der står midt i det.

Overgangsalderen er en naturlig livsfase, men kan være svær at navigere i, når symptomer som hedeture, træthed, hukommelsesproblemer og humørsvingninger påvirker arbejdslivet. Et åbent og forstående arbejdsmiljø kan: – Fremme medarbejdertrivsel – Reducere fravær og fastholde værdifulde medarbejdere – Styrke motivation og arbejdsglæde – Skabe større inklusion og rummelighed.

Mit foredrag tager udgangspunkt i min egen historie:
Som 33-årig vågnede jeg op badet i sved. Kort efter fulgte en overraskende og livsforandrende diagnose – jeg var i tidlig overgangsalder. En tilstand, der rammer ca. 3-4 % af alle kvinder under 40 år, men som de færreste taler højt om.

Med foredraget ønsker jeg at åbne rummet for ærlige samtaler om en livsfase, der ofte er omgærdet af tavshed og skam – særligt når den rammer tidligt.

Jeg deler de symptomer og mentale udfordringer, der fulgte: hedeture, søvnløshed, angst, identitetskrise og en følelse af at miste både fremtid og retning. Men også de små skridt mod at finde ny ro og mening gennem mindfulness, meditation og bevidst nærvær.

Foredraget er både personligt og fagligt forankret – og sætter fokus på:

  • Hvordan vi som samfund og arbejdspladser kan støtte mennesker i overgang

  • Hvad man kan gøre for at fremme trivsel og arbejdsglæde i denne fase

  • Hvor vigtigt det er at fjerne tabuet – også når det gælder yngre kvinder

  • Hvordan meditation og nærvær kan styrke selvomsorg og kontakt

Mit mål er at give plads til refleksion, genkendelse og konkrete idéer til, hvordan vi – både som kollegaer og ledere – kan tale åbent om overgangsalderen og skabe støtte fremfor tavshed.